Vores mission
Vi skaber værdi for virksomheder og konsulenter ved at formidle målrettede match mellem kompetencer og behov, der understøtter vækst, effektivitet og innovation.
Vores vision
Vi skaber fremtidens arbejdsmarked ved at gøre det nemt og meningsfuldt for virksomheder at finde de rette konsulentkompetencer – og for konsulenter at arbejde med det, de er bedst til. Vores vision er en verden, hvor specialiseret viden er tilgængelig, værdsat og sat i arbejde dér, hvor den gør størst forskel.
Peder Stampe
Grundlægger, direktør og partner i Konsulentmatch
Med mange års erfaring fra ledende stillinger i erhvervslivet har jeg gentagne gange oplevet, hvor vanskeligt det kan være at rekruttere og fastholde de rette kompetencer. Ofte bliver medarbejdernes tid opslugt af drift, og vigtige projekter må nedprioriteres, fordi der ganske enkelt mangler ressourcer.
Når behovet opstod, rakte jeg typisk ud til virksomhedens revisor eller ét af de konsulenthuse, jeg kendte. Svaret var dog ofte det samme: “Vi har desværre ingen ledige konsulenter” – eller også matchede kompetencerne ikke opgaven. Og det er fair nok – dygtige konsulenter er som regel optagede.
Men når man som virksomhed kun rækker ud til én eller to leverandører – ofte baseret på relationer – begrænser man uundgåeligt sine muligheder. For intet konsulenthus har adgang til hele markedet, og derfor risikerer man, at det helt rette match aldrig bliver fundet.
Senere valgte jeg selv at blive selvstændig konsulent. Det gav frihed og mulighed for at vælge de opgaver, jeg brænder for – men også en ny udfordring: Det kræver meget tid og energi at finde de rigtige opgaver, og det er ikke altid dem, der passer bedst til ens kompetencer, der lander først. Det er ærgerligt – både for konsulenten og for de virksomheder, som aldrig opdager, at netop den rette ekspertise findes.
Med afsæt i disse erfaringer – både som leder og som konsulent – har jeg, sammen med nogle stærke partnere, stiftet Konsulentmatch.
Vores mission er at gøre det nemmere at få de rette kompetencer i spil – uanset hvor i markedet de befinder sig – og til gavn for både virksomheder og konsulenter.
Kristian Kristensen
Partner i Konsulentmatch
Jeg har mere end 10 års erfaring med salg, strategi og forretningsudvikling inden for digitalt design og software. Som CSO og partner i Diviso – et digitalt bureau med base i Viborg – har jeg stået i spidsen for at udvikle skræddersyede løsninger til både offentlige og private kunder. Jeg har et skarpt fokus på kunderejsen og en dyb forståelse for, hvordan teknologi kan understøtte og styrke forretningsmæssige mål.
____________________________________________________________________________________
Torsten Nielsen
Partner i Konsulentmatch
Med en teknisk baggrund og erfaring som leder har jeg været med til at udvikle virksomheden Diviso til en moderne og effektiv softwarepartner for kunder som Rynkeby og Danmarks Jægerforbund. Udover mit arbejde i Diviso engagerer jeg mig aktivt i Viborgs erhvervsliv – blandt andet som medlem af bestyrelser og i det lokale bankråd.
I tæt samarbejde med Kristian – bidrager vi med teknisk indsigt og mange års erfaring i at udvikle brugervenlige, skalerbare digitale løsninger. Det er netop dét, der danner det digitale fundament under platformen
En fælles ambition
På tværs af vores forskellige baggrunde deler vi én vision:
At skabe en gennemsigtig, enkel og effektiv måde at matche virksomheder og konsulenter på – hvor kompetencer, og ikke netværk eller markedsføring, er det der tæller.